1:1 Samtaler

1:1 Samtaler

Jeg tilbyder forskellige 1:1 samtaleforløb. Hvert forløb tilpasses dig og dine behov.

Et 1:1 forløb er ideelt til dig, som oplever:

  • at du oftere og oftere føler at du mangler en grundlæggende mening med dit liv
  • at der er større forandringer på vej i din familie, som udfordrer din vante rolle f.eks. at børnene er blevet store og måske flyttet hjemmefra
  • at dit parforhold er kørt lidt træt og du er i tvivl om hvordan du kan give det energi – eller om du overhovedet skal være i det
  • at du længe har slækket på de gode kærlige vaner, så din krop nu kalder på din opmærksomhed med smerter og manglende energi
  • at de samme udfordringer opstår igen og igen i din familie, til vennerne eller kolleger
  • at arbejdsglæden og måske endda livsglæden er ved at forsvinde?

Mange oplever også, at det som engang gav anledning til stolthed, tilfredshed og energi ikke længere giver mening. En følelse af ensomhed presser sig ofte på, som det kan være svært at sætte ord på og dele med andre – måske i frygt for at være den eneste som føler sådan.

Hvis du kan genkende noget af dette eller andet i dit liv som giver dig en uro, så vil jeg meget gerne hjælpe dig til en større klarhed, forståelse af dig selv og retning. At skabe forandringer for fremtiden baseret på en indre drivkræft kræver opmærksomhed og ofte valg og handlinger, som kan opleves svære. Først skal du finde ud af hvilke forandringer du drømmer om og hvordan du skal gribe det hele an. Du behøver ikke regne det hele ud selv. At søge hjælp kan være en tryg måde at kaste lys på det, som er svært og skabe større klarhed til at finde nye veje. 1:1 forløb er en fantastisk måde at få vendt spiralen og igen gå fremad i den rigtige retning.

Jeg arbejder som psykoterapeut, karriere- og stresscoach og clairvoyant og har mange års erfaringer i at støtte andre mennesker gennem svære perioder og valg i deres liv. I mit arbejde bruger jeg min psykologiske viden og intuitive evner til sammen med dig at finde ind til det, som trænger til at blive set på.

INDIVIDUELLE SAMTALER

Jeg kan tilbyde dig individuelle samtaler, hvor vi fra gang til gang arbejder med det, som fylder hos dig. Afhængig af hvilke udfordringer, du ønsker at arbejde med vil et forløb være af kortere eller længere varighed. Dette kan også have betydning for hvor lang tid der vil være mellem vores samtaler.

PRIS

En session varer ca. 1 time og foregår i Brønshøj. En session koster 950,-.

Du kan også købe fem sessioner for 4300,- (du sparer 450,-)

FORLØB

Du kan også med fordel indlede et forløb med en intuitiv vejledning (en clairvoyance), som følges op med f.eks. fem samtaler. En intuitiv vejledning giver dig en enestående mulighed for at kickstarte dit forløb. Gennem den intuitive vejledning får du hjælp til at konkretisere nogle af de områder, som særligt kalder på din opmærksomhed fra et dybt sted i dig netop nu. Du/vi vil på denne måde få muligheden for i endnu højere grad at fokusere på de opmærksomhedspunkter, som er særlige vigtige i din personlige udvikingsproces.

En intuitiv vejledning og fem opfølgende samtaler koster 4900,- (læs mere her).

BOOKING AF TID ELLER SPØRGSMÅL

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at bestille tid til en samtale eller et forløb kan du skrive til mig på kt@turnthepage.dk eller sms til 4078 0070.

Jeg glæder mig til at møde dig.