Cirkelforløb

47

Ønsker du en dybere personlig indsigt og at være en del af et spændende og inspirerende netværk?

Hvad kan jeg tilbyde jer?

Måske er du ved at starte et netværk eller allerede en del af en eksisterende netværksgruppe, som trænger til at blive revitaliseret med en en erfaren oplægsholder og facilitator? Jeg kan byde ind med spændende emner og greb indenfor ledelse og personlig udvikling og har flere års erfaring som coach og procesfacilitator.

Jeg tilbyder at tilrettelægge og facilitere jeres møder og skabe et trygt, nærværende og fortroligt rum. 

En cirkel er et særligt netværk, hvor den enkelte deltager er i centrum. Ikke med sine faglige præstationer, men med sig selv som menneske. Deltagelse i en cirkel er for dig, som ønsker at opnå en dyb personlig indsigt, som giver dig mulighed for at tage vigtige beslutninger for din egen udvikling. I et trygt og fortroligt rum berøres emner som eksistentielle grundvilkår, selvværd og selvtillid, selvomsorg, dine tanker og overbevisninger og meget mere. Du vil opleve, at du ikke kun udvikler dig gennem dine egne erfaringer, men i lige så høj grad inspireres af de andres proces.

Som deltager kan du måske genkende dig selv i nogle af følgende udsagn. Du:

  • ønsker en tryg ramme for personlig indsigt og vækst
  • er nysgerrig på at lære nyt og mere om dig selv, som menneske
  • oplever at ydre pres ’tager’ din energi og din livsglæde
  • længes efter større ro og afklaring omkring de beslutninger du skal træffe i dit liv
  • rammes af og til føler et tomrum og ensomhed – måske uden helt at vide hvorfor
  • drømmer om mere lethed og livsglæde i hverdagen

Hvad indgår i cirkelforløb og hvad får du ud af at deltage?
Når du deltager i et faciliteret cirkelforløb, giver du dig selv en timeout og en mulighed for at vende blikket indad. Gennem korte oplæg om dybe eksistentielle og psykologiske emner, guidede meditationer, refleksioner, deling og støtte får du mulighed for at se på dig selv og dit liv på fra flere perspektiver og skærpe din opmærksomheden på, hvor du er i dit liv netop nu. Du får klarhed over, hvad der skal til for at nå dine ønsker.

Når jeg faciliterer cirkelforløb er jeg optaget af at skabe cirkler af mennesker, energi og nærvær, hvor der er plads til ærlige og åbne samtaler. Du vil blive bevidst om hvordan dine handlinger, følelser, tanker og valg påvirker dit liv, dit nærvær og din relation til dig selv og andre. I en cirkel bliver du set og hørt, som den du er og du får muligheden for at spejle dig i andre og lade dig inspirere.

Enkelte eller alle cirkelmøder kan med fordel foregå i naturen. Se også naturterapeutiske forløb.

Kontakt:

Ring eller skriv og lad os snakke om hvad I har brug for. Skriv til kristine@turnthepage.dk eller 4078007